Praktikant til Forbundsdagskontor i Berlin søges!

Til understøttelse af mit parlamentariske arbejde i den tyske Forbundsdag som eneste repræsentant for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) søger jeg til forårssemesteret 2027 en engageret praktikant til mit kontor i Berlin.

Dine opgaver:

  • Forberedelse og understøttelse af det parlamentariske arbejde med fokus på mindretalspolitik, dansk-tysk samarbejde, transportpolitik, kystsikring og energipolitik.
  • Research, analyse og vurdering af politiske udviklinger, lovforslag og parlamentariske initiativer
  • Udarbejdelse af notater samt forberedelse, deltagelse i og opfølgning på møder, udvalgsmøder og faglige arrangementer
  • Identifikation af relevante emner for Sydslesvig, Slesvig-Holsten og de anerkendte nationale mindretal i Tyskland
  • Understøttelse af presse- og kommunikationsarbejdet samt besvarelse af borgerhenvendelser

Din baggrund:

  • Igangværende universitetsuddannelse, gerne inden for statskundskab, jura, offentlig administration, samfundsvidenskab, kommunikation eller anden relevant lang videregående uddannelse
  • Stor interesse for parlamentarisk arbejde, politiske processer og samfundspolitiske spørgsmål
  • Du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og på tysk
  • Selvstændig, struktureret og pålidelig arbejdsform
  • Kendskab til tysk politik og de nationale mindretal i Tyskland er et plus

Du får:

  • Spændende indblik i det parlamentariske arbejde og politiske beslutningsprocesser i den tyske Forbundsdag
  • Mulighed for at arbejde med aktuelle politiske emner med direkte samfundsmæssig relevans
  • Et engageret hold med korte beslutningsveje og godt humør
  • Mulighed for at bringe egne idéer i spil og tage ansvar

Praktiske oplysninger:

Praktikperioden løber som udgangspunkt i forårssemesteret med start fra primo februar 2027, men vi tilrettelægger forløbet i dialog med dig, så det lever op til kravene i din studieordning.

Praktikopholdet er som udgangspunkt ulønnet, og du skal selv afholde udgifter forbundet med bolig, forsikringer mm. Du modtager dog en skattefri økonomisk godtgørelse under praktikforløbet.

📍 Arbejdssted: Berlin

📅 Ansøgningsfrist: Mandag den 12.10.2026

📩 Ansøgning, CV og karakterudskrift sendes til: stefan.seidler@bundestag.de

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din profil matcher alle krav, ser vi alligevel frem til din ansøgning. Det vigtigste for os er, at dine kompetencer, erfaringer og din motivation passer godt ind i vores hold. Ved spørgsmål til stillingsopslaget kan du kontakte mit kontor på +49 30 227 77197

Download stillingsopslaget som her